Effekten af mindfulness meditation er undersøgt efter de samme lægevidenskabelige metoder, som bruges, når man undersøger effekten af enhver anden behandling.

Når man lægger resultaterne fra mange undersøgelser sammen og analyserer resultaterne under ét, viser det tydeligt, at mindfulness meditation virker effektivt som stress reduktion hos almindelige (ikke syge) voksne ¹. I de senere år er man også, specielt i USA, begyndt at interessere sig for, om man kan finde samme positive effekt hos børn og unge. Man har i første omgang set på unge med opmærksomhedsforstyrrelser (ADHD) eller misbrugsproblemer. Undersøgelserne viser, at mindfulness meditation godt kan bruges i disse grupper, og at der ikke sås bivirkninger. Samlet set så det ud til at have god effekt, men der er behov for flere undersøgelser, før der endnu kan konkluderes noget helt sikkert om effekten i disse grupper ^2-5.

I en helt ny engelsk undersøgelse af flere hundrede skolebørn i alderen 12-16 år blev der undervist i mindfulness i skoletiden ved ni ugentlige sessioner. Ved måling tre måneder efter afslutningen af forløbet, havde de, der var blevet undervist i mindfulness, lavere stress, færre depressive symptomer og bedre generelt psykisk velbefindende end en tilsvarende kontrolgruppe. Disse fund var tydeligst blandt de elever, der havde praktiseret mindfulness i højest grad. Ved opfølgningen tre måneder efter afslutning af forløbet, praktiserede 80% af de underviste elever fortsat mindfulness teknikkerne i større eller mindre grad ⁶.

Blandt helt almindelige amerikanske skolebørn i alderen 9-14 år har man fundet, at selv en kort (8 minutter lang) mindfulness praktiseren er effektivt til at standse ’grubleri’, dvs når de negative tanker kører i ring ⁷. På den måde ser det ud til, at mekanismerne hos børn er de samme som hos voksne. Mindfulness meditation har således i undersøgelser af voksne vist sig særligt velegnet til at standse 'grubleri' (det der med et fagudtryk hedder rumination), som kan være forbundet med udvikling og forværrelse af angst og depression ^8,9,10.

Hos voksne har man undersøgt, hvordan disse virkningsmekanismer viser sig rent fysisk. Der er ved scanning af hjernens aktivitet fundet tegn på at mindfulness meditation virker afslappende på områder, der er forbundet med depression og vedvarende stress, og at dette var mest tydeligt hos de, der havde længst erfaring med mindfulness meditation ⁸. Scanning af hjernens struktur har ligeledes vist, at et 8-ugers mindfulness meditationsprogram blandt nybegyndere førte til forøgelse (øget grå substans) i strukturer, der er involveret i læring, hukommelse, følelsesregulering, selvvurdering og perspektivering ¹¹. Studier har også vist, at mindfulness meditation forbedrede søvnkvaliteten, og både hos personer, der havde lang erfaring med mindfulness meditation og blandt nybegyndere, fandt man nedsat niveau af stress-hormonet kortisol ^8,12.

At mindfulness påvirker vores forhold til andre kan blandt andet ses af, at man blandt skoleelever kan man se effekt af at lærerne var på et 8-ugers mindfulness kursus. Eleverne viste mindre udfordrende adfærd og fulgte i højere grad lærernes anvisninger. Dette startede allerede, mens lærerne blev trænet og udviklede sig undervejs. Eleverne havde færre konflikter indbyrdes, men der var ingen effekt på deres positive interaktioner med hinanden ¹³.

Se flere undersøgelser af mindfulness i skole- og børnehave under www.loneross.dk/Fagprofessionelle. Sammen med psykolog Sabrina Jestesen Leoni har jeg i Center for Mindfulness til Børn samlet en oversigt over flere undersøgelser. Link til Center for Mindfulness til Børn her.

Vil du gerne læse mere, findes der andre gode henvisninger til forskningen i bogen 'Mindfulness for børn og unge - teori og praktiske øvelser' af Sabrina Justesen Leoni (Dansk Psykologisk Forlag, 2012).

Er du interesseret i den aktuelle forskning i USA, kan du for eksempel besøge hjemmesiden for 'Center for investigating healthy minds' i Wisconsin.

Se f.eks. dette link om mindfulness til børnehavebørn.