Mindfulness meditation til børn og unge Ved Lone Ross Nylandsted, Læge Ph.D.

Hvordan hjælper vi unge i en præstationskultur til større robusthed, mere glæde og mod på at tænke kreativt med risikoen for ind imellem at fejle?

Mange unge i dag føler sig pressede af en præstationskultur, som sniger sig ind i flere og flere aspekter af deres liv. Og ikke helt uden grund – det kræver et højt karaktergennemsnit at komme ind på visse uddannelser, og den forventede disruption gør det svært at vide, hvilke kompetencer, der efterspørges om blot få år. Så synes det sikrest at sørge for at blive blandt ’de bedste’. Samtidig tales der nedsættende om ’12-tals piger m/k’ uden kreative ideer.

Vi ved (forhåbentlig) alle, hvordan det er at blive helt optaget af noget simpelt hen af begejstring og nysgerrighed. Når disse er grundlaget, er det utroligt, hvad vi kan lære. Men hvad er det, der adskiller denne tilstand fra den præstationsorienterede tilstand, som føles så pressende? Og hvorfor har kreativiteten, innovationen, de frit svævende lidt skæve associationer så trange kår i den præstationsorienterede tilgang? Svaret ligger simpelt hen i vores biologi.

Når vi præsterer under truslen om at tabe hele vores fremtid på gulvet, reagerer vores krop og hjerne på truslen helt automatisk – uanset om vi er klar over det eller ej. I det vi kalder ’kamp, flugt eller frys’ responset gør vores krop klar til at møde truslen på samme måde som den i evolutionen blev udviklet til, da faren var en fysisk fjende, vi kunne slås mod, flygte fra eller stivne og håbe på ikke at blive opdaget af. I de to første situationer bliver vores hjerne helt fokuseret på den konkrete trussel og lukker de dele af hjernen ned, som kræver mere overskud og tid. I frys responset bliver hjernen helt tom og går nærmest på standby. De dele af hjernen, der lukkes ned er netop de dele, der tænker kreativt og abstrakt, som ser nye veje, nye ideer, som føler empati med andre og drager omsorg. Hvis det er disse kompetencer, vi forestiller os, at vi skal ’leve af’ i fremtiden, er det fatalt, at de under en stresset præstationskultur bliver lukket ned.

Heldigvis har vi i de senere år fundet bevis for, at hjernen er plastisk, at vi kan træne forskellige dele og egenskaber. Da trusselssystemet trænes i den pressede præstationskultur, er der god grund til at afsætte tid til også at træne den del af hjernen, som fungerer bedst under en vågen, afslappet tilstand – den kreative del, der associerer frit og forstår nye sammenhænge, hvor vi kan se detaljer i helheden, og hvor vi føler os omsorgsfulde og som del af et fællesskab. En måde at træne denne del af hjernen er med øvelser i mindfulness.

Når vi er under præstationspres har vi ofte mange tanker om ’jeg, mig og mit’ (hvordan klarer jeg det, hvordan er min præstation, mit snit, mit udseende, mit cv). Under øvelserne i mindfulness trænes opmærksomheden, så den ikke pr. automatik bliver optaget af grublerier over det, der allerede er sket i fortiden, unødvendige bekymringer om fremtiden eller (ofte meget kritiske) bedømmelser af det, der sker lige nu – men forholder sig til nuet på en måde, der er åben og ikke-dømmende, uanset om øjeblikket indeholder tristhed, glæde, smerte eller frustration. Mange oplever, at de ved regelmæssig træning i mindfulness bliver bedre til at tolerere svære eller smertefulde kropslige og følelsesmæssige tilstande, og at deres tendens til at tænke negativt bliver mindre. Mindfulness understøtter således ikke ’navlepilleri’ men hjælper tværtimod fokus væk fra en måske overdreven optagethed af ’jeg, mig og mit’.

I de seneste år er antallet af publicerede videnskabelige artikler inden for mindfulness-området steget eksponentielt og omfatter mere end 2.500 forskningsartikler. Forskningen viser, at mindfulness træning kan reducere symptomer på stress, angst og depression hos syge såvel som raske personer.